Underdatabehandlere
De tredjeparter, vi bruger til at levere Direkte-platformen, og hvor jeres data ligger. Listen er bilag 3 til vores databehandleraftale.
En underdatabehandler er en leverandør, der behandler personoplysninger på vores vegne, når vi leverer Direkte til jer. Vi har indgået en databehandleraftale med hver af dem efter GDPR artikel 28, og vi hæfter over for jer for deres arbejde.
Ved at acceptere databehandleraftalen godkender I de underdatabehandlere, der står på denne side. Tilføjer eller udskifter vi en, varsler vi det med mindst 30 dage, og I kan gøre indsigelse.
Platform og infrastruktur
Bruges til at drive Direkte-platformen for alle kunder.
Salgskanaler, betaling og AI
Bruges kun for de kunder, der aktiverer den pågældende funktion eller kanal.
Hjemmesiden direkte.live
Bruges på vores egen hjemmeside, hvor Direkte selv er dataansvarlig. De behandler ikke kundedata fra platformen.
Tjenester I selv tilkobler
Forbinder I en tjeneste med jeres egen aftale, jeres egen konto og jeres egne API-nøgler, er leverandøren ikke vores underdatabehandler. Den optræder som selvstændig dataansvarlig i forholdet til jer, og vores rolle er alene teknisk at videreformidle de oplysninger, I selv vælger at sende.
Det samme gælder jeres egen webshop og jeres egne konti på Facebook og Instagram. Vi tilgår dem alene med den adgang, I selv giver os, og til de formål, der fremgår af databehandleraftalen.
Overførsel til tredjelande
Vores primære database er hostet i EU, region North EU (Stockholm), eu-north-1. Streaming og transcoding kører i EU (Amsterdam og Frankfurt), og hosting af web-frontenden sker i EU/EØS.
Flere af leverandørerne er amerikanske selskaber. Uanset hvor et selskab er registreret, sker behandlingen i EU/EØS eller på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC), suppleret af EU-U.S. Data Privacy Framework hvor leverandøren er certificeret. Grundlaget for den enkelte leverandør fremgår af tabellerne ovenfor.
I kan få en kopi af det relevante overførselsgrundlag ved at skrive til hej@direkte.live.
Varsling af ændringer og indsigelse
Tilføjer eller udskifter vi en underdatabehandler, underretter vi jer skriftligt med mindst 30 dages varsel til den e-mailadresse, der er registreret på kontoen, og vi opdaterer denne side.
I kan gøre indsigelse mod en ny underdatabehandler. Indsigelsen skal være sagligt begrundet og fremsendes skriftligt senest 14 dage efter, at I har modtaget underretningen. Vi søger derefter at finde en rimelig løsning sammen med jer. Kan vi ikke blive enige, kan hver af parterne opsige aftalen med virkning fra det tidspunkt, hvor den nye underdatabehandler tages i brug, og forudbetalte beløb for perioden efter ophøret tilbagebetales forholdsmæssigt.
Vil I have besked?
Skriv til hej@direkte.live med emnet "Underdatabehandlere", så sætter vi jeres kontaktperson på listen over dem, der får besked, inden en ændring træder i kraft.Virksomhedsoplysninger
Spørgsmål til underdatabehandlere?
Skriv til os, så vender vi tilbage. Har I brug for en underskrevet udgave eller en gennemgang med jeres jurist, ordner vi det.
hej@direkte.live